Hul i fronten

Den østlige frontlinje går fra Kup'yans'k over Kramatorsk/Slovjansk gennem Pokrovsk til syd for Zaporizjzja. Gennembrud ved Pokrovsk betyder et gennembrud af den anden, bageste forsvarslinje.

Gennembrud

Hullet er opstået mellem Pokrovsk og Kramtorsk, hvor de russiske væbnede styrker (AFR) bevæger sig frem, nord for Pokrovsk; først med spejdere, derefter med stormtropper til at rydde stillinger, så med droneoperatører, som flytter ind i ikke smadrede bygninger, siden med hærenheder. Det første mål AFR ønsker at opnå med denne operation, er at kunne støde vestpå i retning af Dobropilla:

Bemærk at den sidste forsvarslinje er brudt. AFRs modus vivendi er at at sikre gennembruddet ved at gøre det bredere. Massering (koncentration) af tropper gør soldaterne ekstremt sårbare i dronekrig, hvilket vanskeliggør offensive operationer.

Frontlinjen er undermineret

De ukrainske væbnede styrker (AFU) mangler tydeligvis stærke enheder at indsætte og hullet i forsvarslinjen kan vanskeligt stoppes til igen, selv hvis AFU havde nok kamphærdede enheder at sætte ind, da der mangler forsvarsværker og i det hele taget er det område, hvor AFR er brudt igennem, meget sårbart, da det ikke indeholder højdedrag eller store industrielle konstruktioner, som vil kunne danne basis for opbygning af et hurtigt forsvar. Bemærk det strategiske: at AFR fra dette område kan bevæge sig nord om Pokrovsk, men også vest om Kramatorsk i retning mod Kharkiv. Her er motorvejen fra Kharkiv til Kramatorsk/Sloviansk nu truet.

Kyiv går linen ud

Regeringen i Kyiv skal opgive nu. Der er intet fornuftigt alternativ. Jo længere de trækker det ud, jo værre en fred vil de opnå. Sådan har det været længe. Antallet af døde soldater er gigantisk og nu kan det blive meget værre, da forsyningerne til Kupyansk <-> Pokrovsk linjen er truede. Hvis Washington kan få en kapitulation i stand på Kyivs vegne, skal europæerne være glade, men det er vi ikke. Langt fra. Vi vil have noget, som ikke kan lade sig gøre. Og spørgsmålet stilles ofte, om europæerne ønsker, at krigen fortsætter for enhver pris.

Det er meget usandsynligt at der kommer en våbenstilstand ud af det kommende møde mellem USA og Ruslands ledere, som skal foregå på fredag i Alaska, men bare forlydender om et møde, har en effekt på forventingerne til tysk våbenindustri.

Regeringen i Kyiv er nødt til at holde krigen i gang, sådan at pengene fra Europa bliver ved med at flyde, ellers falder regimet omkring Folkets Tjenere sammen.

Kreml forfølger sin målsætning

Regimet i Moskva arbejder på at få NATO ud af Ukraine og den nuværende regering i Kyiv væk fra magten. Kreml ser ud til at være flexible, men det er vanskeligt for ledelsen at skulle afgive land uden videre. Det vil kræve en forfatningsafstemning, men det vil kunne lade sig gøre; det er klart at områderne i det vestlige Kherson er prekære i forbindelse med tale om en våbenstilstand, da de ligger på Dneprs højre bred og derfor er af enorm strategisk betydning i forhold til Odessa; Kreml forlanger at Kyiv skal trække sig ud af Zaporizjzja og Kherson, som de opfatter som annekterede. Positioner og logistik er de centrale elementer i en krig som denne, men de vestlige mediers snak om territorier er virkelighedsfjern, selvom den holder fortællingen igang: 'AFU kan vinde, hvis bare vi holder ud og giver flere penge og våben.' Absurd perspektiv: I en nedslidningskrig er det forsvarsevnen, som er afgørende, territorier er midler til at nå et mål. AFU er nu slidt ned til sokkeholderne.

Krigen i det østlige Ukraine er slut inden for et år

Observatører taler nu om måneder før AFU er slået på slagmarken. Ikke år. Det er naturligvis spekulativt, men det mest sandsynlige udfald er stadig, at Ukrainekrigen havner i en såkaldt 'frossen konflikt' omkring Kyiv; hen over Dnepr-floden, som deler landet, men indtil videre ignorerer de vestlige offentligheder altså de faktiske forhold, som udgangspunkt for en samtale om hvad der kan ske. Alt er, som det plejer. Hvad der sker, efter at AFU forsvinder fra det østlige Ukraine, afhænger af mange faktorer, mest af alt, hvad Kreml vil: Vil høgene i Moskva kunne tilfredsstilles uden Odessa og Mikolaiv? Kan Kreml balancere de forskellige interesser og følelser i Rusland? Her er måske muligheden for Kyiv til at holde krigen i gang, da man kan tænke sig et scenarium hvor Kyiv/Lviv kan føde ind i en guerillakrig syd for Kirovohrad, efter at AFR har krydset floden. Derfor ser en march mod Kyiv ud til at blive nødvendig for Moskva, hvis ikke der kommer en kapitulation indenfor et års tid. Vi får se.

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d.). Han kan følges på Substack og i podcasten Verdenssituationen.