Reality tjek Istanbul

Istanbul er den største by i Tyrkiet; interrailturenes sidste skanse. Vi venter stadig på nyt fra Ankara om delegationernes udformning, men mit bud vil være, at den geopolitikkyndige Yuri Ushakov vil være at finde blandt deltagerne. Vi kan kun spekulere; det hele kan være et fatamorgana.

To fortællinger om verden

Der er to fortællinger i den vestlige offentlighed om Ukraine og krigen. Den ene handler om. at russerne kommer og skal standses i tide, før det går galt for os i Europa. Det blev den historie, som vandt over den gamle historie om, at Rusland snart falder sammen under vores pres og nu er det altså den, vi primært hører i radio og tv. Den anden fortælling handler om, hvordan det går på slagmarken og hvordan det forholder sig med den geopolitiske situation i og omkring Ukraine. Det er den historie, som ofte går under betegnelsen 'russisk propaganda'; eller det er dét, de debattører kalder den, som ikke kender til den russiske propaganda, men heller ikke er i stand til at lave en geopolitisk analyse og derfor kun kan stille sig nedladende uforstående overfor alt som tager udgangspunkt i virkeligheden. Det er ofte historikkere, som forsøger at fremskrive fortiden på den ene eller anden måde, eller militæranalytikere, som skal paradere deres manglende forståelse for politik. Ingen nævnt. Ingen glemt. De ved formodentlig selv, hvem de er.

Et narrativ på afveje

Debatterne i den vestlige presse er på den måde løsrevet fra virkeligheden. NATO truede i weekenden Kreml med bål og brand, hvis ikke Moskva gik med til våbenhvile. Kreml svarede, at man da kunne mødes at tale om det i Istanbul og fortsætte hvor man slap i april 2022, i henhold til den nuværende geopolitiske situation: Moskva var tydeligvis ligeglade med flere sanktioner og våbenleverancer til Kyiv. Men bemærk at i løbet af få timer bliver udviklingen så i den vestlige offentlighed spundet rundt til en forventning om, at nu skal præsidenterne fra Rusland og Ukraine, Vladimir Putin og Volodymyr Zelenskyy, og måske endda USAs præsident Donald Trump så mødes at aftale fred med hinanden. Det har intet med virkeligheden at gøre. Typisk, at vi i Vesten lader os rive med af billederne og fantasien og glemmer at tænke os om: For Kreml er krigen at opfatte som en eksistentiel kamp mod NATO; for dem er det alvor. Moskva er ikke ude efter en eller anden aftale; Kreml vil have en varig fred. Det kommer til at tage lang tid. Ikke mindst fordi vi i Vesten er 'på bærtur,' som nordmændene siger; vi er på afveje uden at opdage det og tilsyneladende uden at vi tager det særligt alvorligt.

Tilbage til virkeligheden

For Kyiv burde situationen også afkræve den dybeste alvor og mane til besindighed. I stedet for et kæmpe slagnummer, med interrailture og falbelader, med det formål at binde Washington længere ind i moradset, var det så ikke bedre, at forberede sig på at tage den chance som måtte komme for at kapitulere med skindet i behold? I diplomati foregår seriøse samtaler ved, at to delegationer formes og optager dialog; sidst nåede de frem til en aftale, men pludselig ville Kyiv ikke alligevel. Det betyder, at der denne gang vil være yderligere mistillid, som skal overvindes. Hvis dialog skal kunne genoptages mellem parterne og samtaler skal komme i stand, som kan pege fremad mod fred, vil de skulle tage udgangspunkt i realiteterne på jorden, som man siger: Der har været krig og det er noget man prøver at undgå, blandt andet fordi man, når man taber, står i en meget sårbar situation. Kremls krav er kendte. Hvad Kyiv derudover vil være villige til at give Moskva, ved vi af gode grunde ikke. Hvis ikke de har noget at give, er der intet at forhandle med og ingenting at tale om. Sådan er det. Tillid og good will er desværre brugt op.

Udgangspunkt i realiteterne

Under alle omstændigheder vil de vestlige offentligheder stå tilbage i desillusion. For uanset hvad der sker, fortsætter russerne deres nedslidning af de ukrainske styrker. Moskva har tiden på sin side, fordi de russiske væbnede styrker har overtaget på slagmarken og det vil fortsætte indtil der bliver krig eller konflikten ender med at blive frosset. Formelt kan dialogen starte op uden betingelser, men betingelserne for dialogen vil være, at den handler om virkeligheden. Det er derfor usandsynligt, at de vestlige lederskribenter rundt omkring i aviser og blade, kommer til at forstå særligt meget af, hvad det handler om: de er for langt ude ad en tangent til at kunne genkende almindelig fornuft. Zelenskij vil hive en mediesejr hjem blandt nogle af os, altså den milliard menesker, som lever i vores del af verden; resten, de af de andre 7 milliarder mennesker, som hører om det her, vil ryste vantro på hovedet: Mediesejre til Kyiv betyder som altid mange flere døde ukrainere. og at vi rykker hurtigere mod det tidspunkt, hvor de ukrainske væbnede styrker er slidt op.