Ukrainerne omringes

I disse timer flygter ukrainske soldater ud af Kup'yans'k. Russerne fremtvinger en omringning, hvor der er en lille korridor hvorigennem man kan begynde at trække sig tilbage, hvis man vil, mens korridoren beskydes for at forhindre forsyninger i at komme ind. Valget mellem at forblive, udmattet ved sin post og løbe spidsrod gennem den droneovervågede korridor, sætter forsvareren under et enormt pres.

Rasputitsa i Donbas

Vådsæsonen kom tidligt i år. Det vanskeliggør det operationelle. I Don-flodens basin (Donbas) samler der sig tåge. Området er fyldt med vandløb og forhindringer i landskabet. Den russiske offensiv hæmmes, men da den allerede var accelererende ud i de porrøse forsvarsværker, ses begrænsningerne ikke så tydeligt i bevægelserne ved fronten.

Disinformation om krigens gang

De russiske væbnede styrker (AFR) har gennem hele sæsonen, fra slutningen af marts måned, formået at øge trykket over hele fronten. En logistisk bedrift. Man ser i vestlig presse ofte en person tegne en fed pil på et kort og sige at den russiske offensiv er slået fejl, fordi de ikke har taget det land som ligger for enden af pilen. Ved at projicere en forventning ned over en aktør, konkluderer man at aktøren har fejlet. Hvad vinder russerne?

Som da BBC begyndte at messe: AFR skulle tage Ukraine på 3 dage, ellers havde de tabt. Moskva måler sin indsats efter, om de når, det de vil, altså de-militarisering: At dræbe soldaterne i de ukrainske væbnede styrker (AFU) er målet. Det opnås ved at forbedre positioner i landskabet, men målet er ikke at tage land. AFR vinder større overlegenhed på vej mod demilitarisering. Derfor tror de selv, at det går godt for dem.

Kup'yans'k falder

Donbas indeholder en række naturlige forsvarsværker og mange menneskeskabte konstruktioner, som kan danne grundlag for at opbygge defensive strukturer. Mange af dem er over 10 år gamle. De tager AFR år at nedbryde. Kup'yans'k oppe i det nordøstlige hjørne af den sydlige frontlinje, har længe holdt stand. I sidste uge blev AFU så omringet i bykernen og AFR overtager nu stilling for stilling. Kampene har varet i årevis.

Operationel omringning

AFR bevæger sig langsomt ind på og omkring et fort med hensigten at afskære forsyningerne til fortet. Skal man storme et fort, lider man store tab. Kan man omringe et fort og sulte dem ud, som er i fortet, er det omvendt. Ved Pokrovsk er det lykkedes AFR at afskære E50 hovedvejen, hvorigennem fortet fik sine forsyninger. AFU har sat alt ind på at holde Pokrovsk og er ved at løbe tør for kampduelige enheder, som mangler overalt, hvor der kæmpes.

Alle veje fører til Pokrovsk. Krig er 90% logistik. den type nedslidningskrig russerne fører her er basseret på rotation af tropper og langsom udmarvende belejring af modstanderens stillinger. Når Pokrovsk og Kup'yans'k falder er hele det frontafsnit imellem dem revet løs fra helheden og på vej i opløsning.

Todelt sydlig frontlinje

Situationen er desperat. Ved overgangen til vintersæsonen er AFUs store hovedpine at frontafsnittet mellem Kup'yans'k og Pokrovsk selv er på vej til operationel omringning og at det er vanskeligt at opbygge forsvarsværker bag denne linje, som blandt andre indeholder Sivers'k og Kramatorsk; disse fort forsynes stadig gennem Kharkiv oblast, men manglen på mandskab, gør dem sårbare for angreb.

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d) og redaktør på Ukrainedebat.dk Han kan følges på Substack og i podcasten Verdenssituationen.