20 Punktsplanen
- Admin
- 25. dec. 2025
- 4 min læsning
Opdateret: 27. dec. 2025

En forhandlet fred vedrørende Ukraine er stadig nogle år ude i fremtiden. For at indlede fredsforhandlinger mellem Moskva og Kyiv et al., skal der findes et dialogspor, som kan indeholde samtaler om at nå frem mod en fredsslutning. Herefter skal de forskellige punkter diskuteres, definitionerne skal udredes, før egentlige forhandlinger kan starte og en fredsaftale kan underskrives. Sådan er fredstraktater blevet til siden Hammurabis tid, men også før.
Kyiv, Bryssel, London og Washington er ikke glade for udsigterne til at skulle kapitulere. Det seneste udspil om fred i Ukraine er den såkaldte 20 punkts fredsplan, fremsat af Kyiv og Washington. Herunder gennemgår jeg den med en kommentar i stil med mine kommentarer til den såkaldte 28-punktsplan. Om Moskvas krav til en fredsslutning se denne gennemgang.
Alle underskrivere bekræfter, at Ukraine er en selvstændig stat.
Det synes at være målet for begge parter. Interessekonflikten ligger i betingelserne for sådan en stat, for eksempel spørgsmålet om allianceforhold (neutralitet), militær formåen og territoriel udstrækning.
Dokumentet er en fuld ikke-angrebsaftale mellem Rusland og Ukraine.
Dette synes også at være målet for begge parter. Kreml har startet krigen for at opnå en ny status quo (fred). Kyiv er usikker på, om Moskva vil angribe en ny ukrainsk stat, hvis Kreml får sine krav til neutralitet, afnazificering og demilitarisering igennem. Det er ikke let at tabe en krig og at havne i krig er noget, man oftest forsøger at undgå. I dette tilfælde er det meget vanskeligt at opstille sikkerhedsgarantier for Kyiv og det er ikke i første omgang i fokus, da krigens årsag er at Moskva ønsker sikkerhedsgarantier (neutralitet).
Ukraine vil modtage sikkerhedsgarantier.
Her kigger man langt efter gensidigheden, forståelse af situationen og forsøg på dialog. Igen: For Moskva er det centrale sikkerhedsgarantier for Rusland; her synes tekstens forfattere at glemme krigens årsag (se kommentaren til punkt 2, ovenfor). Observatøren spørger sig om der er tale om et dokument fremlagt med det formål at besnære et uvidende publikum: Forsøger man at gå i dialog med henblik på at skabe et grundlag for videre samtaler? I bekræftende fald vil et grundkursus i diplomati nok være nødvendigt før man gør et nyt forsøg: At lægge et sådant signal ind så tidligt i teksten kunne lede til den formodning hos iagttagere og opponenten, at det ikke er et seriøst forsøg på at gå i dialog. Krigen vil derfor fortsætte.
Ukraines styrker må udgøre 800.000 mand i fredstid.
Dette er absurd og bekræfter formodningen som kunne udledes af punkt 3: dette er ikke seriøst. I Istanbul var der tale om 80.000; 150.000 ville efter mine begreber være hensigtsmæssigt for at kunne håndtere seperatisme på det kommende ukrainske territorium, men næppe noget Kreml ville gå med til for nuværende.
USA, Nato og Europæiske underskrivere vil give Ukraine "artikel 5-lignende" garantier, der vil betyde en koordineret militærrespons og sanktioner, hvis Rusland angriber Ukraine. Hvis Ukraine invaderer Rusland eller beskyder russisk territorium "uden provokation", så vil sikkerhedsgarantierne frafalde.
Dette er fuldkomment tonedøvt overfor krigens årsager og må betragtes som en provokation. Der bliver ingen forhandlinger på dette grundlag og der er ingen grund til at fortsætte gennemgangen; jeg henviser til situationen i Ukraine: tabsratio er for tiden 4 til 1 i russernes favør, der mangler funktionel regering i Ukraine og el. Det er for mig at se ikke muligt at argumentere mod at øjeblikkelig kapitulation, er at foretrække frem for andre muligheder. Indsend gerne en argumentation for at Kyiv bør vælge en anden vej, så kan vi starte en debat om det. For et syns skyld er her de sidste 15 punkter, som de findes oversat på DRs hjemmeside:
Rusland vil formalisere landets nulaggressions-politik mod Ukraine og Europa.
Ukraine skal blive medlem af EU på et klart defineret tidspunkt.
Ukraine skal modtage global udviklingshjælp.
"Adskillige" fonde skal oprettes og hjælpe med genopbygningen af den ukrainske økonomi, af de ødelagte områder og de humanitære udfordringer. Måler er at mobilisere 800 milliarder dollars.
Forhandlingerne om fri handel mellem USA og Ukraine skal have mere fart på.
Ukraine genbekræfter, at man ikke vil have atomvåben.
Washington mener, at atomkraftværket Zaporizhzhia skal betjenes af både Rusland, Ukraine og USA. Hver part skal have 33 procent af driften. Zelenskyj siger dog, at man kun vil dele kontrollen med værket med USA.
Ukraine og Rusland vil begge lave kurser i landenes skoler, der promoverer forståelser og tolerance mellem de to lande.
I regionerne i Donetsk, Luhansk, Zaporizhzhia, og Kherson skal frontlinjen fastlægges der, hvor tropperne står, når en eventuel fredsaftale underskrives. Samtidig skal Rusland trække alle sine tropper tilbage fra de besatte dele af Dnipropetrovsk, Mykolaiv, Sumy, og Kharkiv. Internationale styrker skal placeres langs frontlinjen for at sikre sig, at aftalen overholdes.
Ukraine og Rusland afstår fra at bruge magt til at ændre inddelingen af territorier.
Rusland vil ikke forhindre, at Ukraine bruger Dnipro-floden og Sortehavet til kommercielle formål.
En humanitær komite skal sikre udveksling af alle fanger - herunder civile, børn og politiske fanger.
Ukraine skal holde et præsidentvalg så hurtigt som muligt, efter fredsaften er underskrevet.
Aftalen er bindende. Brud vil lede til sanktioner.
En våbenhvile vil træde i kraft, så snart alle parter har underskrevet aftalen.
Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d) og redaktør på Ukrainedebat. Han kan følges på Substack og i podcasten Verdenssituationen sammen med Frederik Christensen.

