Nært forestående angreb på Ukraines byer
- klauskondrup

- for 5 dage siden
- 3 min læsning

Der er en bemærkelsesværdig pause i de strategiske bombninger af de ukrainske byers kritiske infrastruktur. I Abu Dhabi er der samtaler mellem parterne, men endnu intet tegn på egentlige forhandlinger.
Forskellige interesser i Kreml
Russerne, som de er flest er trætte af krigen i Ukraine. Den er et hårdst slag mod det russiske samfund. Ledelsen bevæger sig dog agilt rundt i udfordringerne: Der er skarp intern kritik fra fremtrædende medlemmer af sikkerhedsrådet i Kreml om manglende hårdhændede tiltag i den 'specielle militære operation;' en åben dør til omverdenen med konstant deltagelse i samtaler med dem, som vil møde Kremls repræsentanter. Det andet forstærker det ene. Men Moskva undgår destabilisering gennem maskespil og opskalering af bombningerne.
Balanceakt
2025 var præget af omstruktureringer i ledelsen og øget pres, som i december ledte til at Putin var væk fra scenen efter topmødet i Delhi, hvilket som regel er tegn på en justering af mandatet internt i magtens korridorer. Kremls strategi er at anerkende interesser. Internt giver man 'oligarkerne,' mulighed for at tale med amerikanerne repræsenteret af Kirilov Dimitriev om de fremtidige eventyr, som er muligt at byde ind på for amerikanerne. Høgene, som vil have krigen afsluttet med maksimalt udbytte, imødegås ved at lave skindebatter på tv og en mere kontant håndtering af krigen.
Presset nedefra
Duerne er ude af ligningen. Ledelsen synes nu at have fornyet sit mandat med denne balancerende kurs. Evnen til at udvise styring er helt central for Kreml, som til stadighed skeler til samfundsudviklingen. Mange ukrainere er flygtet til Rusland og nu kommer der indiske gæstearbejdere ind i billedet. Der mangler arbejdskraft, da mange mænd er ved fronten, men inflationen er faldet lidt og det, at man signalerer styr på det og enhed, giver umiddelbart ro på bagsmækken. Udenrigsministeriet tager fra og hjælper kraftigt med til at få de nødvendige aftaler på plads. I det næste tid er Iran også en faktor.
Forhandlinger?
Samtalerne i Abu Dhabi er farlige for ukrainerne. Bemærk asymmetrien: Ukraine repræsenteres af de facto lederen Budanov og Washington af en uformel delegation; Moskva repræsenteres af en general. Kyiv må vise sig villige til at indgå en fredsaftale, hvilket betyder kapitulation, men Moskvas krav er bastante. Washington er splittet. CIA forbereder sig på at fortsætte krigen for europæernes penge ved gennem Budanov at skabe en guerillahær, som skal kæmpe ud fra Vestukraine med strategisk dybde ind i NATO. Det Hvide Hus vil ud af krigen, men ser ikke vejen.
Ukraine bliver smadret
Hvis krigen fortsætter, er det slagmarken, som afgør. Det tegner til at blive en spontan våbenstilstand indenfor få år. De russiske væbnede styrker (AFR) har nedslidt de ukrainske væbnede styrker (AFU) i Østukraine; der mangler mænd og det militære kollaps accellerer. Med strategisk bombning har AFR sat de større ukrainske byer under pres, da de mangler el: Kyiv, Dnipro, Zaporizjzja, Kharkiv og Odessa. De russiske krav indbefatter nu overtagelsen af disse byer, men Kremls position tager stadig udgangspunkt i den såkaldte 28 Punktsplan.
Ekstrem kulde på vej
Hvis Kyiv og Wshington ikke kan gennemføre kapitulation inden søndag 1. februar tager russerne hjem. Det er helt urealistisk at det vil ske og Moskva anerkender ikke Budanov som forhandlingspartner. Der er derfor stadig langt til fredsforhanlinger. Moskva holder masken overfor Beijing, New Delhi et al. ved at udvise velvilje, men det er et spil for galleriet. De strategiske bombninger forventes genoptaget natten til mandag, hvor der kommer 7 dage med ekstrem kulde til området.
Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d.) er redaktør på Ukrainedebat og kan følges i podcasten Verdenssituationen med Frederik Christensen.

