Penge til Kyiv

af

Klaus Kondrup

'We committed and we delivered,' sagde formanden for Det europæiske Råd Antonio Costa. Her giver jeg min kommentar til beslutningen om at støtte Kyiv med 90 milliarder Euro over 2 år.

De europæiske skatteydere skal betale; De europæiske borgere får ingenting at vide om, hvad det er, som de støtter, eller hvad der foregår i og omkring Ukraine; De europæiske ledere har ingen forklaring på deres politik, som giver mening. Formålet med at give penge til Ukraine synes på overfladen at være, at Kyiv skal have mulighed for at fortsætte sin politik, men hvordan det giver øget sikkerhed for europæerne og ukrainerne står stadig ubesvaret og ingen af de tilstedeværende journalister spørger ind til det.

Fire udsagn fra Antonio Costas rammesætning om beslutningen springer i øjnene:

'Our goal is not to prolong the war.'

Burde være unødvendigt at sige, men det forekommer mig vanskeligt at komme udenom præcis den modsatte formodning, da beslutningen betyder flere døde ukrainere, et mere smadret Ukraine og dermed et stadigt dårligere udgangspunkt for kapitulation, som tiden skrider frem: Hvis målet ikke er, at forlænge krigen for egen politisk vindings skyld, forekommer EU beslutningen mig uforståelig. Det bliver heller ikke forklaret i det følgende.

'Europe stands with Ukraine today, tomorrow and as long as necessary.'

Det er stadig uklart, hvad der menes med 'Ukraine' i denne sætning, som har været et mantra for EU-toppen gennem snart 4 års krig. Regeringen i Kyiv får penge og dermed mulighed for at føre deres politik videre. Den ukrainske befolkning er i altovervejende grad indstillet på at standse krigen, acceptere at NATO forlader Ukraine og at de 5 oblast er tabt, altså at gå ind på Moskvas krav. Hvem definerer, hvem som er ukrainerne og hvad som er nødvendigt?

'Cease fire and negotiated peace.'

Den største hindring for at der kan blive en fredsaftale, har i flere år været at EU og Kyiv insisterer på en våbenhvile, hvilket ikke kan accepteres af Moskva, hvorfor krigen fortsætter; det ville være første gang i civilisationshistorien at taberen af en krig, dikterer betingelserne for en fredsaftale og en våbenhvile uden en fredsaftale kommer ikke til at ske, fordi Moskva ikke kan tåle at NATO anvender en våbenhvile til at genopruste i Ukraine.

'Russia must come to the negotiation table and realize that it will not win this war.'

Denne konkluderende sætning understreger problematikken omkring EUs standpunkt. Rusland vinder krigen og gennemfører sin politik på slagmarken, hvis ikke Kyiv kapitulerer. Det har været klart for alle observatører i 2 år nu. At EU repræsentanterne kan gemme sig bag denne formulering, er kun muligt fordi de europæiske offentligheder er uinformerede, hvilket skyldes at krigen ikke dækkes i pressen og at kun slogan og fordrejninger af de faktiske forhold trænger igennem.

Klaus Kondrup er redaktør på Ukrainedebat.dk