Sikkerhedspolitisk debat, nu!

af Klaus Kondrup

Det er fatalt, at vi har undladt at bruge viden og glemt at tale om den udenrigspolitiske virkelighed i mange år, men nu hvor den så kommer bag på os, og vi vågner med et Z, er det vigtigt, at vi får en reel samtale om udfordringerne; det er den danske måde.

Falder vi tilbage i tomgang?

I forbindelse med diskussionen af Washingtons erklærede ønske om at overtage Grønland, har vi helt glemt Ukrainekrigen. På godt og ondt. Et øjeblik var det som om, at vi vågnede af vores slummer og gennem det geopolitiske chok, kom til fornuft, men nu er det igen blevet hverdag og vi fortsætter i søvngang afsted mod en storkrig. Krigen i Ukraine er der stadig. Vi betaler for den.

En tanke strejfer mig

Efter min opfattelse skulle vi bruge muligheden fra chokket med Grønland til at vågne op og tale om realiteterne. For nu at kaste noget ud: Var København bedre tjent med, sammen med vores partnere i EU, at få en aftale med Moskva om sikkerheden i Østeuropa og så komme ud af NATO, få lidt afstand til USA og i stedet bruge pengene på at forbedre vores egen sikkerhed?

Danmarks interesser i centrum

Det er en såkaldt U-vending; det kan jeg godt se. En vild tanke. Men fordelen ved at tale om denne ide er først og fremmest, at den tager udgangspunkt i Danmarks interesser. Et godt sted at starte: Fred i Europa. Tyskland genindustrialiseret med import af billige russiske råvarer i stedet for dyre: det giver mening for os på så mange plan. Over halvdelen af vores eksport går til EU.

Vi skal tænke på os selv

Europa kunne udvikle strategisk autonomi. Vi kunne begnde at tænke på os selv og vores behov i stedet for hele tiden at danse efter bøllernes balkort. Man kunne lægge afstand til Israel. Bremse uønsket indvandring. Måske endda genvinde kontrollen over informationssfæren, så vi kunne genoplive den offentlige samtale. Mulighederne er mange, hvis vi tør tage diskussionerne åbent.

Dumhed, for megen

Indtil nu har vi dukket os og ladet os styre af rygmarvsreflekser. Vi ser rigtig dumme ud, når man ser os ude fra. Det er Europa som har opfundet de moderne videskaber inklusive samfundsvidenskaberne, som nok har hjulpet os til at lave et af historiens mest funktionelle samfund her i Danmark, men nu er vi holdt op med at bruge den viden og det er dumt.

Trusselsvurderingen, et eksempel

For eksempel har vi ladet ideologiske vildfarelser vejlede trusselsvurderingen. For at tækkes amerikanernes fokus på trusler fra Rusland og Kina, har vi vurderet, at de er en trussel mod os, blandt andet mod Grønland. Det gør nu, at Washington argumenterer for, at Grønland skal være et territorium under USA med henvisning til vores egen trusselsvurdering. Idiotisk.

Et bestillingsarbejde?

Det kan virke som en lille ting, men offentligheden bør efter min opfattelse informeres om, at trusselsvurderingen ikke er lavet på baggrund af en geopolitisk analyse, men er at ligne med et bestilingsarbejde, fremkommet ved at forfatterne skriver det, som de tror, bedst vil tækkes en politisk dagsorden. Med lidt indsigt i emnet, kan man let indse det, men ellers kan man ikke.

Fokus på virkeligheden

Aviserne skriver for tiden om en ny bog, som handler om at Rusland, når Ukrainekrigen er afklaret, vil angribe Estland. Fiktionen passer godt ind i det gængse narrativ om at Rusland er af en særlig natur, som gør at de vil angribe alt og alle og derfor med tiden også os. Der er ingen faglig substans i det aviserne skriver eller 'eksperterne' siger på fjernsyn.

Blændværk

I vores offentlighed er 'eksperterne' at ligne med folk som betragtes som hjernekirurger, blot fordi de har fået en kittel på. Ingen af de personer som præger opfattelsen af global politik i Danmark, har nogen indsigt i geopolitik. Derfor ser man dem aldrig lave en analyse; de kommer med deres vurderinger og så siger studieværten 'tak for analysen.'

Der mangler jordforbindelse

Alt foregår i synsningernes og den absurde idealismes billede. Uden jordforbindelse og det er farligt. Vores nuværende forsvarsbudget skal bruges til at afskrække Rusland. Hvordan og om det overhovedet kan lade sig gøre er helt fraværende i diskussionen. Der henvises til at Europa skal være uafhængig af russiske råstoffer, men hvem vi så bliver afhængige af, nævnes ikke.

Vi bygger luftkasteller

Vi tænker ikke særligt langt og kommer ikke ud af vores drømmetilstand. Der er ikke noget missilforsvar i det nuværende paradigme. Iskanderer-missiler er nær umulig og Oreshnik er reelt umulig at opsnappe. Når vi taler om for eksempel 'Golden-dome', et beskyttende forsvar gennem missiler som skal opsnappe disse hypersoniske missiler, taler vi om luftkasteller.

Skriv til os

Det er på tide at vi kommer ud af vores dybe vildfarelse omkring udenrigs- og sikkerhedspolitikken, ikke mindst hvad angår vores forhold til Rusland. Vi har brug for en samtale, som foregår på et fornuftigt og realistisk grundlag. Her er vi sat tilbage i og med, at vi ikke har en funktionel offentlighed, hvor den samtale kan foregå. Skriv til Ukrainedebat.dk

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d.) og redaktør på Ukrainedebat.dk Han kan følges i podcasten Verdenssituationen.