T minus 2 - to uger til 3. februar
- klauskondrup

- 20. jan.
- 4 min læsning

I et politisk system som det ukrainske, positionerer forskellige aktører sig i forhold til de penge, som passerer ned gennem sluserne i korruptionsnetværket. Når der er en stor ny pose penge på vej, intensiveres aktiviteterne. Mister Zelenskyj yderligere 25 stemmer i det ukrainske parlament, Radaen, går systemet op i ligningen. Artikelserien T minus x tæller ned til den næste forlængning af undtagelsestilstanden og dykker ned i regeringskrisen i Kyiv ved at stille skarpt på Ukraines ledelse. Denne gang om undermineringen af parlamentet, Radaen, gennem korruptionsanklager og fængslinger af parlamentarikere.
Det politiske system i Ukraine
Vi nærmer os dagen, hvor Radaen skal legitimere regeringsdannelsen i Kyiv. I den periode vi har fulgt udviklingen her, har Den ukrainske Republik været udsat for 'et stille kup.' Budanov er nu daglig leder og Malyuk er fyret, mens Zilenskyj og Syrskyi fortsætter som statsoverhoved og feltmarskal. For at tale med politologiens fader, canadieren David Easton: Præsidenten skaffer pengene (input) og hærlederen leverer krig (output); imellem input og output er der så beslutninger, som formidles gennem præsidentens kontor, som i teorien opfattes som en sort boks og det er den vi her forsøger at aflytte indholdet af.
Ny ledelse indsat
Metaforen med 'aflytning,' har i dette tilfælde en særlig betydning. De ændringer i beslutningshierarkiet som vi har stillet skarpt på i denne artikelserie, foregår i henhold til video og audio, som dukker op hos journalister på en måde, hvor offentligheden langsomt gives indsigt i systemet, mens beslutningstagerne fjernes fra deres poster. Kampen om Kyiv foregår mellem CIA og deres loyalister på den ene side og alle andre på den anden. Budanov erstatter Yermak ved at udstille korruptionsnetværket og erstatte det med sikkerhedsstyrker under ledelse af den militære efterretningstjeneste.
Regimet smørres
I den seneste uge er en mængde historier om store pengebeløb dukket op. Millioner i kontanter giver gode billeder til historierne, som florerer i pressen. At sikkerhedstjenesten SBU forbrugte 10 millioner i kontanter om ugen ud over deres lønninger allerede dengang Zelinskyjs barndomsven Ivan Bakanov var leder, blev en kæmpe historie hen over weekenden, men det kom næppe rigtigt bag på nogen. Som sagt er 'svindet' i denne type regimer over 10%; altså under Porochenko: Under Zelenskyj er det tydeligvis løbet løbsk. Da de, som ikke var inde i varmen under den tidligere ledelse kom til, var de sultne efter at få del i de penge, som de mente sig berettiget til at få fingrene i. Mange insisterer stadig på at præsidenten i Ukraine er 'ren' og ukorrumperet. Med dens slags forestillinger er vi ude af politologien og ovre på psykologiens område.
Kontanter i omløb
For at holde parlamentet i Kyiv kørende, har Yermak givet månedlige udbetalinger i størrelsesordenen 20.000 $ og belønnet de rigtige stemmer med fra 5.000$ og op til det, som skulle til. Det er det billede som tegner sig. Og det er en væsentlig årsag til, at der ligger kontanter og flyder rundt omkring. En dame i Dnipropetrovsk blev efter sigende fanget med 300.000 $ derhjemme; påstanden var, at hun solgte lægeerklæringer til brug for fritagelse for værnepligt. Folk stemmer for fred og korruptionsbekæmpelse, for eller imod præsidenten. Man køber ind på systemet, når man melder sig til politik; det betaler sig at købe en plads i parlamentet. En af ugens tophistorier var, at det er det pro-russiske parti, som har støttet præsidentens parti, Folkets Tjenere, i deres kamp for at skaffe flertal til at fortsætte undtagelsestilstanden og dermed regeringen under Zelinskyjs mandat.
Dronningen falder
Klart at Kreml er godt tilfreds med Zelinskyj på toppen af dette håbløse tabernakel. Oppositionspolitikeren Julia Timochenko blev også inkrimineret og det ser ud til, at hun nu skal tilbage i fængsel. Bemærk hvilken fordel de hemmelige tjenester har i at oprulle disse korruptionsnetværk og få politikere i fedtefadet. Beviserne mod den karismatiske dronning af ukrainsk politik, som danskerne kender helt tilbage fra Den orange Revolutiuon, med det karakteristiske flettede hår og 'frikadellekrøllerne,' så ud til at være fabrikerede til lejligheden, men at tro, at hun, eller nogen i det her system skulle gå fri af pengestrømmene, er at stikke sig selv blår i øjnene. Man spiller med, på de betingelser der er, eller også er man ikke med overhovedet.
Omstruktureringerne på plads
Det, som vi fokuserer på her er, hvordan det politiske system konstituerer sig og fungerer i en situation, hvor forholdet mellem formelle og materielle strukturer er flydende. En pointe er, at parlamentet nu er sat ud på sidelinjen, sådan at det nye diktatur, kan fungere på lang sigt uden at skulle forstyrres af politik. Derfor bliver det spændende at se, hvad der sker 3. februar og om dret overhovedet ænses af de europæiske offentligheder, hvis befolkninger jo betaler for det her. Målet for CIA er, at Ukraine vil kunne fungere som guerillahær, selvom de væbnede styrker er nedkæmpet ved østfronten. Med konsolideringen af Budanov og omorganiseringen af sikkerhedsstyrkerne, har Kyiv forberedt sig til at kunne kæmpe lang tid endnu, selvom befolkningen er fuldkommen udkørt.
Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d) og redaktør på Ukrainedebat. Han kan følges på Substack og i podcasten Verdenssituationen sammen med Frederik Christensen.
